Sketching dancemom

Jeg hedder Rikke Rejnhold Vilhelmsen og kalder mig Sketching dancemom, fordi jeg tegner, når jeg kører mine børn til dans.

I mange år har jeg kørt mine børn til Struer. På vejen har jeg sat min datter af i Måbjerg, hvor hun har gået til dans. Derefter er jeg fortsat til Struer, hvor min søn har danset i flere forskellige danseforeninger, og har ventet på danseskolen, indtil de skulle hjem igen. Tiden blev fordrevet med at snakke med andre forældre eller kigge i mobilen.

En dag i 2016 bestemte jeg mig for at udnytte ventetiden bedre. Jeg har altid tegnet, så jeg tænkte, hvorfor ikke tegne, når jeg har ventetid? Hvorfor ikke selv være kreativ, mens mine børn er kreative? Hvorfor ikke bruge ventetiden fornuftigt og nyde tiden i stedet for bare at fordrive den? Hvorfor ikke hygge mig og have noget at se frem til?

Jeg kører rundt i byen, indtil jeg finder et godt motiv, parkerer og tegner enten siddende i bilen eller stående udenfor, alt efter vejret. Når det er koldt, er jeg afhængig af, jeg kan parkere foran motivet og sidde i bilen og tegne. Det kan tage noget tid at finde det rigtige sted, for det perfekte motiv har sjældent en parkeringsplads foran sig. Hvis det er for mørkt at tegne udenfor, tegner jeg indendøre på cafeer og i hallen.

Jeg kommer i et specielt flow, når jeg tegner, der gør jeg glemmer tiden fuldstændigt. Det er en stor fordel, at jeg ikke kender så mange i Struer, for så bliver jeg ikke afbrudt af folk, der kender mig og vil snakke arbejde eller børn. Jeg kan forblive i mit flow, tegne uforstyrret og dermed fordybe mig i at tegne. Jeg har altid meget svært ved at sige, hvor lang tid, jeg har brugt på en tegning. Var det 15 minutter, 30 minutter eller 45 minutter? Jeg har ingen idé!

Jeg tegner urban sketches, dvs jeg tegner byrum, huse og mennesker.

Når jeg tegner, kan jeg se byen lidt udefra og bliver som fluen på en væg. Jeg ser huse, linier, strukturer, farver, træer og lytter til alle gadelyde og snak fra forbipasserende. Alle sanser er i brug.

Som tilflytter først fra Koldingområdet og senere fra Hvide Sande, har jeg ikke kendt meget til Struer, inden jeg flyttede til Holstebro. Fordelen ved ikke at vide, hvem der bor i husene, jeg tegner, er at jeg ikke er forudindtaget af husets historie eller beboere. Jeg vælger et hus, der tiltrækker mig, måske på grund af tegn i murværk, tagryg eller vinduer fra tidligere tider. Jeg lader mig ikke påvirke af viden om husets beboere, for jeg kender dem ikke. Jeg er helt objektiv i mit valg af motiv.

Jeg tegner med tusch uden at tegne motivet op med blyant inden. På den måde kommer jeg hurtigt ud over forsigtige skitser, men går bare direkte i gang med motivet. Der kommer mere liv i tegningen. Jeg starter måske med en lille detalje i taget og arbejder mig rundt i motivet bid for bid. Perspektivet bliver ikke altid helt korrekt på den måde, men det gør ikke noget. Med tusch kan fejl ikke skjules eller viskes ud, og det skal de heller ikke.

Jeg er i nuet og prøver at fange det.

Jeg maler med akryl, har tidligere malet meget med gouache.

Hvert forår udstiller jeg på Vemb Forårsudstilling og har gjort det i over 20 år.

Jeg har udstillet på:
- Vemb Forårsudstilling
- Plexus, Idom
- Ringkjøbing Bank, Hvide Sande
- Arbejdernes Landsbank, Holstebro
- Hee Plejehjem
- Neurologisk afdeling, Holstebro Sygehus
- Dagbladet Holstebro-Struer
- ID® Identity
- Dyrup Kirke, Odense
- Fiskeriets Hus, Hvide Sande